Junior Squash i Odense Squash Club

Juniorsquash for alle børn og unge fra 6 til 19 år. Squash er en sport, hvor der er rigtig meget fart på, squash giver sved på panden og samtidig er det super sjovt.
Denne træning er inddelt i to niveauer for begyndere og let-øvede. Hvis squash er helt nyt for dig, kan I bare møde op de første par gange og se, om det er noget for jer.

Vi har ketcher, bolde og briller, så det skal du/I ikke tænke på.

Junior Squash i Odense Squash Club er grundlæggende bygget op på det FUNdamentale inden for squash, altså vi skal have det sjovt imens vi lærer “basis”.
Efterfølgende skal der bygges ovenpå og videreudvikles for til sidst at være klar til konkurrence/kampe. Vi vil gøre meget ud af at børnene har det sjovt under
opvarmning, øvelser og spiller små træningskampe. En typisk træning, varighed 1 time, vil være 10 min opvarmning, 30 min øvelser og 20 min med kampe. Junior og ungdomstræning er for alle klubbens medlemmer indtil de er 19 år. Alle kan være med uanset niveau. Hvis du vil vide mere om træningen og hvordan det foregår, så kontakt trænerteamet på coach@osc.dk .

Hvornår?

  Tirsdag Torsdag
Børne træning, 6-10 år 17:00-18:00  
Junior træning, 11-19 år
   
Hold 1 17:00-18:00 17:00-18:00
Hold 2 18:00-19:00 18:00-19:00

Ferie?

Der er ingen træning i uge efterårs-, jule- og vinterferien. Derudover vil være i ferierne blive oprettet squash camps.

Opstart?

Opstart fra d. 3. September. 2019

I alderen 6-9 år skal vi med børne squash, igennem en aktiv start lege og spille en masse forskellige boldspil.
Formålene med øvelserne er at give børnene en bedre motorik og boldøje og forberede dem på hånd-øje koordinering.

Der vil være en forskellige spil og ikke mindst en masse sjove små lege. Der lægges også vægt på godt kammeratskab
og gensidig respekt blandt børnene

I alderen 10-12år vil vi introducere det FUNdamentale i squash. Det er her vigtigt for os at der er vægt på FUN,
altså sjov, gennem leg vil vi undervise basic i squash. Som helt nybegynder er det vigtigt, at blive vist hvordan
de forskellige slag udføres og hvordan løbemønstre er på banen. Yderligere vil vi ligeledes lave sjove øvelser med
balance, koordinering mellem øjne og arm, hurtighed og flexibilitet samt opbygge en god grundform.

I alderen 13-15 vil vi bygge ovenpå basic og videreudvikle spillerne. Vi vil lære dem at træne, herunder balance,
fart, power, styrke og en god grundform. Squash er er meget tempofyldt sport og det er derfor vigtigt at spillerne
udvikler sig på disse områder. Udviklingen sker med udgangspunkt i en masse øvelser både med bold,
men også uden bold. I denne periode vil de så småt bevæge sig væk fra det “sjove” og deres spil og egenskaber vil
blive kraftigt forbedret her i takt med deres fysik udvikler sig.

I alderen 16-19 år er spillerne så småt ved at være “skolet” til at kunne spille squash.
Der er selvfølge altid, og vil altid være, en masse videreudvikling – dette vil bla. ske her.
Her vil spillerne opleve en udvikling indenfor den mere taktiske forståelse af spillet samt
præge deres egen spillestil endnu mere. Spillerne her får i samarbejde med klubbens trænere
mulighed for at deltage i turneringer rundt om i Danmark. Op til konkurrencer vil der ligeledes
blive trænet mere intensivt og mere individuel træning vil blive aktuelt.

Vi vil især gerne opfordre til, at I som forældre tager med børnene ud til turneringer.
Hvert år er der 6 juniorturneringer rundt omkring i landet, hvor der kommer rigtigt mange andre børn fra hele landet.
Turneringerne løber over en weekend, hvor der vil være masser af sportslige udfordringer og sociale arrangementer –
både for børn og ledere. Så hvis du har lyst til at være en del af disse turneringer, skal du ikke tøve med at sige til.
Det er en sjov oplevelse for både børn og voksne. Se aktivitetskalenderen for en oversigt over turneringerne.
OSC yder økonomisk støtte til samkørsel og til tilmeldingsgebyret såfremt der er min. 4 deltagere.

Opbakning fra forældre betyder meget for OSC’s juniorafdeling. I OSC er vi rigtigt glade for vores ungdomsafdeling.
Der er mange glade og engagerede børn, som nyder godt af at kunne dyrke det, vi synes er verdens bedste sport.
Det håber vi, at I som forældre vil være med til at bakke op om, så vi kan fortsætte den positive udvikling.
Så hvis I vil være med til at støtte op om træningen og de forskellige arrangementer, vil vi gøre alt,
hvad vi kan for at videreudvikle vores fantastiske ungdomsafdeling.

Odense Squash Club stiller ketsjer, bolde og briller til rådighed i begyndelsen.
Herefter forventes det, at børnene får anskaffet sig egen ketsjer, juniorer skal spille
med briller indtil de er fyldt 18 år. Bolde vil klubben lige ledes stå for.
En juniorketsjer koster ca. 250.- og sælges i Proshoppen i centeret.

Så er det sjovt for ALLE at komme til squash 🙂

√ respektere hinanden!
√ respektere trænerne!
√ være rare over for hinanden!
√ gøre som trænerne siger! 😉
√ være retfærdig og ærlig på banen!
√ checke ind til træningen!
√ lade træningsboldene BLIVE på banerne!

HUSK altid at spille med squashbriller!
HUSK kun sko med hvide såler !

Med venlig hilsen
Trænerne

Trænerteam

Odense Squash Club vil tilbyde dig kompetente trænerer til vores juniorafdeling.
Derfor får alle vores juniortrænerer tilbudt diverse trænerkurser, som giver dem værktøjer
til at blive en bedre træner. I OSC har vi forskellige trænertyper, nogle med fokus på leg og spil,
andre på det taktiske - dog fælles for alle er, at trænerne har fokus på en korrekt udførelse af de enkelte slag.
I OSC tror vi på, at disse forskellige trænertyper til sammen kan løfte opgaven bedst muligt
og at trænerteamet appellerer bredt ud til alle juniorer.

Tak til alle der støtter os!

Odense Squash Club vil gerne takke alle der støtter vores projekt om at bygge danmarks bedste junior afdeling i squash. Stor tak!
Kunne du tænke dig at blive sponsor for vores junior afdeling eller støtte klubben på anden vis - så læs mere her