Som I sikkert har opdaget kan det til tider være svært at få baner man- til torsdag mellem 16-21 i "prime-time". Vi, OSC, er ikke en kommerciel klub, vi er en sportsforening og derfor må vi desværre erkende, at vi i øjeblikket ikke kan være flere medlemmer til de 7 baner klubben lejer af Odense Squash Center .
OSC ønsker at levere en høj service, hvilket inkludere, at man som medlem har en rimelig mulighed for at booke en bane og spille squash. Klubben tilbyder medlemmer junior-squash, dametræning, drop-in, divisionsquash og weekendsquash. Alle disse faste klubtræninger er åbne for alle medlemmer og skal være med til at styrke klubmiljøet og give medlemmer muligheder for at blive trænet og spille med andre medlemmer. De øvrige banetider udfyldes derefter af medlemmer og det er her vores banemangel er en udfordring.
Vi har derfor i bestyrelsen besluttet at fra d. 28. jan 2020 har et midlertidigt medlemsstop og i første omgang til og med marts måned.
Det midlertidige medlemsstop er dog ikke gældende for juniorer, da de har faste træningstider samt 'Earlybirdy' medlemskaber der spiller i hverdagene indtil kl.16.00.
De nye tiltag:
Venteliste er blive oprettet, udfyld formular på https://osc.dk/medlemsservice/ (klik på venteliste) og vi kontakter jer.
Vi håber, at ovenstående tiltag bliver taget positivt imod af vores medlemmer og bestyrelsen vil løbende vurdere situationen.
På vegne af OSC's bestyrelse
